Jeg hørte på et tidspunkt et foredrag om stress.
Foredragsholderen startede med at fortælle en lille historie, som tryllebandt vi, der lyttede. En historie, der handlede om, at:
- Hvad nu hvis der kom en tryllefe
Ind midt i rummet
Og ved at gå rundt og svinge med sin stav
Kunne tryllefeen fjerne al stress
Al stress i den enkelte
Både i kroppen
Tankerne og
Følelserne
Og fjerne al stress, der havde
Med arbejde eller parforhold eller økonomi eller børn eller andet
At gøre.
Det var let at leve sig ind i, og det var et næsten hørbart suk, der lød, da foredragsholderen blev realistisk igen, og sagde, at en tryllefe næppe ville komme forbi i nogens tilværelse. Og dog alligevel.
For det blot at sidde og forestille sig, hvordan en stressfri tilværelse er, skabte konstruktive tanker, følelser og ideer hos de enkelte. Og da foredragsholderen, med respekt for den enkelte, uddelte et stykke papir, hvor man kunne skrive de tre råd ned, som tryllefeen ville give én her og nu, blev det lille tankeeksperiment til en konkret og brugbar øvelse..
Jeg er selv coach, og jeg kender selv mange metaforer, flere end de fleste, og jeg anvender dem altid i både min undervisning, på mine kurser og i mine personlige coachingforløb.
Og nogen vil måske sige, at det da er lidt plat at tale om tryllefeer eller krigere eller spåkoner eller monstre, der dukker op og giver én tre prøvelser. Personligt synes jeg ikke, at det er plat, for jeg ved, hvad historier gør ved os som mennesker. Blot ved at anvende en indgangssætning som “hvad nu hvis…” går vores højre hjernehalvdel straks i gang med at forestille sig et tænkt, hypotetisk scenarium. Vi ved godt, at det er hypotetisk, som i eksemplet med tryllefeen. Men den højre hjernehalvdel er kreativ og problemløsende i forhold til at skabe hele løsninger, og det er denne, der aktiveres. Og dette er et redskab, der er mere end ualmindeligt godt i coaching og særdeles og usædvanligt godt, når det er stresscoaching, der er på tapetet.
Og hvordan kan den hypotetiske tankegang så bruges i stresscoaching, spørger du måske?
Hvis du vil fordybe dig lidt i det, så svar på følgende spørgsmål, og bemærk, hvad der kommer ud af det:
- Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset på dit job.
- Og overvej, hvad du ville gøre anderledes i situationen, hvis du ikke var stresset
- Tænk på en af de sidste gange, hvor du har været stresset, rent privat
- Og overvej, hvad du ville gøre i denne situation, hvis du ikke var stresset
- Tænk på en af de sidste gange, hvor du var stresset, blot i dit eget selskab
- Og igen, hvad ville du gøre, hvis du ikke var stresset.
Øvelsen kan naturligvis nuanceres.
Og du kan kigge nærmere på din stress og svare på de spørgsmål, der giver resonans i dig.
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var bekymret
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var forvirret
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var afmægtig
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var udmattet
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var irritabel
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var hysterisk
- Konkret hvad ville du gøre, hvis du ikke var uligevægtig
osv. osv..
Den hypotetiske tilgang er enestående.
Den kan blive en af dine veje igennem stress-junglen, så du ved hjælp af din højre hjernehalvdels kreative problemløsning, atter får ad gang til nogle af de ressourcer, som stressen desværre har haft mulighed for at snøre sammen.
Så: hvad nu hvis tryllefeen er her lige nu. Hvad vil du så gøre anderledes, inden du går i seng, og hvad vil du gøre anderledes, når du vågner i morgen?
Og hvad vil tryllefeen mon fortælle dig, mens du sover? Som du kan huske, bevidst som ubevidst og dermed er din proces til stressreduktion og overskud sat i gang.
Venlig hilsen
Christel Sonne Rasmussen
Læs mere på siden:
