Forhindringer eller blot nye udfordringer

For at du som læser kan få indblik i, hvordan “forhindringer” kan komme til udtryk, har jeg valgt at give en række eksempler på dette.

Og måske nogle af eksemplerne kan genkendes også af dig.

• Sidste gang jeg var til eksamen, fik jeg dumpekarakter, og nu tror jeg ikke, at jeg kan bestå den næste eksamen.
  
• Jeg frygter, at min partner vil skilles, for han kommer sjældent hjem til tiden.
  
• Hun har ikke svaret på min mail, så jeg tror slet ikke, at hun er interesseret i at have kontakt med mig.
  
• Jeg kan ikke tage mig sammen til at komme i gang. Jeg siger hele tiden, at nu må jeg komme i gang, men jeg finder konstant mig selv i færd med at springe over, hvor gærdet er lavest.
  
• Jeg får aldrig et job, hvor jeg bliver tilfreds og kommer til at føle mig sikker. På de fire sidste arbejdspladser, jeg har været, har der været nogle sladrevorne kollegaer, der har forpestet klimaet.
  
• Det er ikke til at få medarbejdere, der er loyale. De brokker sig over det mindste.
  
• Det er svært at få kunder. Og jeg har prøvet alt, lige fra annoncering, reklamer, at bruge mit netværk, at lave nyt materiale – og intet har givet pote.
  
•  Jeg får aldrig en kæreste, fordi jeg er så genert.
  
• Jeg kan ikke sige fra, og det gør, at jeg altid ender i situationer, hvor jeg gier mere end jeg har. Og jeg bliver mere og mere energiforladt og efterhånden også lidt menneskesky.
  
• Jeg bekymrer mig så meget, at jeg har svært ved at sove om natten.
  
• Jeg vil gerne have en højere indkomst, men min chef vil ikke høre tale om lønforhøjelse.
  
• Jeg oplever, at den øvrige ledelse holder mig udenfor. Forleden havde de glemt at indkalde mig til et møde. Jeg er sikker på, at der er en skjult dagsorden og ved ikke, hvad jeg skal gøre og gribe i.
  
• Hvis jeg ikke kan vise mere entusiasme på mit job, er jeg bange for, at det hænger i en tynd tråd.  Men jeg frygter en fyring så meget, at det er svært at finde energien og troen på, at jeg kan noget som helst.
  
• Jeg er begyndt at glemme. Har svært ved at koncentrere mig. Og det forstår jeg ikke, for mit ægteskab og min familie er perfekt, og jeg er glad for mit job. Og min læge har undersøgt mig grundigt, og der er ikke noget galt med hverken mit helbred eller min hjerne.
  
• Jeg frygter at skulle stå over for en forsamling og holde et oplæg. Jeg undgår det så meget. Jeg har endda meldt mig syg nogle dage. Det er jo ikke holdbart. Hvad skal jeg gøre?
  
• Det værste ved mit job, er de besværlige kunder. De kan suge selv den bedste energi ud af mig.
  
• Jeg kan ikke tillade mig at melde mig syg. Mange af mine kollegaer er syge, og jeg er selv helt udmattet og har brug for at holde fri. Men det kan jeg altså ikke være bekendt. Så skal de, der er tilbage, jo også bare løbe hurtigere.
  
• Min skilsmisse har taget modet fra mig. Jeg føler mig ubrugelig og værdiløs. Det går ud over både mit job og min nattesøvn, og jeg tror aldrig, at jeg bliver lykkelig igen.
  
• Hvordan ved jeg, hvad der er rigtigt for mig. Jeg er så vægelsindet og overvejer altid det ene og det andet og kommer sjældent til en beslutning, jeg er helt sikker på, er den rigtige. Det betyder, at andre mener jeg er uselvstændig. For jeg lader tit dem få det afgørende ord i en sammenhæng, ganske enkelt fordi jeg ikke ved, hvad der er bedst for mig.
  
• Jeg frygter de døgnvagter, jeg har indimellem. Måske sker der noget uforudsigeligt, jeg ikke kan klare.  Jeg kan bekymre mig om dette flere uger i forvejen. Det går som regel rigtigt godt, og der har aldrig været noget, jeg ikke kunne klare, men jeg kan ikke slippe bekymringen.
  
• Jeg er begyndt at blive hidsig og skælde ud på flere af mine medarbejdere. Kommer op i “det røde felt” uden at ville det. Og har virkeligt opført mig elendigt. Selvom jeg ved at det skaber dårlig stemning og frygt for min person. Men jeg kan ikke lade være. Det er som om, at temperamentet løber af med mig. Jeg har prøvet at tælle til 10 mange gange, og det hjælper altså ikke.
  
• Jeg er sikker på, at mine kollegaer mener, jeg er dårlig til mit job. Men de benægter det, når jeg spørger dem direkte.  Jeg kan bare mærke det, når jeg kommer på arbejde, – det her med, at de helt klart har talt om mig. Men de benægter det alligevel. Hvordan skal jeg få dem til at sige, hvad der er galt.
  
• Jeg har fået nogle nye funktioner i mit job. Jeg skal tale meget mere i telefon og har det så dårligt med det. Jeg sidder og skal tage mod til mig, når telefonen ringer. Og jeg sidder tit i lang tid og formulerer, hvad jeg vil sige, inden jeg ringer til nogen. Jeg kan slet ikke tage det som en del af jobbet, men det bliver jeg nødt til. Og det fylder mine tanker i meget af min fritid.
  
• Jeg ved, at jeg er kanon dygtig på mit job. Jeg tror på mig selv, og jeg ved, at jeg vil få mere og mere succes. Men jeg oplever stor misundelse og nedrige kommentarer fra mange mennesker, der siger, at jeg er for selvfed. Og det mener jeg ikke, at jeg er. Jeg har ydmyghed og er meget anerkendende over for andre. Men jeg kan ikke lide, at dette rygte svirrer om mig. Men hvad skal jeg gøre, for hvis jeg skruer ned for min selvtillid, så svigter jeg jo mig selv.
  
• Jeg er familiens sorte får, og det er som om, at dette mønster hænger fast, uanset i hvilke relationer, jeg befinder mig. Jeg ender altid med at stå med en følelse af, at jeg er udenfor, og at de andre egentligt har det både bedre og sjovere, når jeg ikke er der.
  
• Kan det virkeligt passe, at man skal finde sig i, at en chef giver verbale skideballer i andres påhør?
  
• Jeg kan ikke få min partner til at indse, at jeg har brug for mere opmærksomhed. Jeg føler mig taget for givet, men vil jo heller ikke lave om på min partner.  Jeg er ikke interesseret i at stoppe ægteskabet, men jeg kan heller ikke leve videre på denne måde.
  
• Jeg ved, at jeg befinder mig på den rette hylde, jobmæssigt og familiemæssigt. Men det er som om, at der hele tiden er en murrende utilfredshed og en følelse af, at der er noget, jeg overser. Men jeg kan slet ikke finde ud af, hvad det mon kan være.
  
• Jeg har været sygemeldt på grund af stress. Jeg lærte, at jeg skulle strukturere min tid noget bedre. Det synes jeg, virker godt for mig. Jeg har ligesom inddelt min uge, både med hensyn til min fritid og mit arbejde, i kasser.  Men min familie klager over, at jeg ikke er tilstede. Og hvis jeg ikke har tingene kasseinddelt, frygter jeg, at jeg bliver stresset igen Så hvad skal jeg gøre.
  
• Jeg vil gerne noget andet, rent jobmæssigt. Men jeg er fuldstændig uafklaret om, hvad jeg vil. Ved kun, hvad jeg ikke vil.
  
• Jeg er som lærer meget glad for mit job. Men jeg plages konstant af at jeg ikke synes, at jeg gør det godt nok. Det går ud over min selvtillid, min familie og vel egentligt også mit job” det er som om, at jeg får dårligere og dårligere kontakt med børnene.
  
• Min chef er en tyran. Jeg frygter at gå på arbejde. Men ved ikke, hvad man stiller op.
  
• Min chef siger, at jeg bare kan komme og snakke, hvis der er noget. Det har jeg også haft gjort, men følte, at det overhovedet ikke blev hverken respekteret eller hørt. Så jeg gik bare rundt med følelsen af, at det slet ikke nyttede noget.  Jeg orker ganske enkelt ikke at sige, at jeg har mistet motivationen til mit job. For jeg frygter en fyreseddel eller endnu en samtale, hvor jeg bare får at vide, at det jo er mit eget ansvar.
  
• Jeg er blevet leder af en afdeling på den virksomhed, hvor jeg har været i mange år.
  Dette har jeg haft glædet mig meget til. Men nu, hvor jeg har ansvaret for at ansætte nye folk, fortæller øverste ledelse mig, at de nye medarbejdere skal have en løn, der stort set er lige så stor som min. Det synes jeg er uretfærdigt. Og der er lang tid til, jeg selv skal til lønforhandling hos øverste ledelse. Det er meget utilfredsstillende for mig og har fjernet meget af min arbejdsglæde. Jeg føler ganske enkelt ikke, at jeg bliver værdsat.
  
• Jeg er et menneske, der er god til at formulere mig. Men jeg har gang på gang oplevelsen af, at hverken min mand, og ej heller min chef, forstår mig. Og den gennemslagskraft, jeg kender fra andre situationer, er bare væk, når det drejer sig om min mand og min chef. Jeg bliver selvudslettende og dukker nakken. Og jeg er sikker på, at det ikke er det, nogen af dem ønsker. Hvad skal jeg gøre?
  
• Jeg er et menneske, der hader konflikter. Og også er bange for konflikter. Jeg er meget fredselskende og nyder harmoni. Jeg prøver at være venlig over for alle. Men det er som om, at jeg har udviklet et mønster, at selvom jeg er god ved alle, så kommer jeg tit til at skuffe nogen. Og det kan jeg ikke holde ud.
  
• Jeg havde glædet mig til at blive leder. Det har været en drøm i mange år, og nu har jeg været leder i et par år. Jeg har til min egen overraskelse dog fuldstændigt mistet min arbejdsglæde. Jeg synes ikke, at der er andet end brok og utilfredshed, og jeg får kun næsten umulige opgaver ind på mit bord”. Det er ved at blive helt uoverskueligt for mig, hvordan jeg skal komme igennem bare den næste uge.

Alle de citater, der er beskrevet ovenfor, er udtalt af mennesker, der på den ene eller anden måde har givet udtryk for, at de følte sig fastlåste. Som du har læst, er nogle af situationerne jobrelaterede, og andre relaterede til personlige temaer i familie- og fritidslivet.

Alle disse situationer er blevet løst via coaching.

Måske du selv, når du har siddet og læst dem, har vidst eller tænkt, at det var da let nok at gøre noget ved. Måske du også har genkendt nogle af de beskrevne forhindringer – eller udfordringer – og også har tænkt: “ja, hvad pokker stiller man op i en sådan situation.”

Mit mål og ønske med at give sådanne case-stories, er at gøre det konkret og tydeligt, hvad  man bl.a. kan bruge coaching til.
Og at der ikke er forhindringer, der ikke kan løses eller vinkles.

• Helt enkelt sagt, ja så er det ikke situationen, der er problemet. Det er tankerne om situationen.

For jeg tænker, at mennesker godt kan udholde at føle sig fastlåste indimellem.

Det, som jeg tror, at mennesker har langt sværere ved, er hvis en fastlåst tilstand opretholdes, og man slet ikke selv kan se, hvilke nøgler, der kan være med til at låse situationen eller attituden op.

Venlig hilsen
CSR