Stresspolitik handler om rådgivning.

Stresspolitik, hvorfor og hvordan?

Hvad en stresspolitik bør indeholde.

Stress har stor indvirkning på effektiviteten og arbejdsglæden.

Det er tankevækkende, at det i løbet af kort tid er lykkedes at indføre en rygepolitik, ikke kun på den enkelte virksomhed, men på landsplan.
Når nu der på dette område har været et godt og vedholdende træk, mener jeg, at tiden er inde til at kigge videre, i det sundhedsfremmende og trivselsskabende tegn.
For jeg er sikker på, at ligesom der er alkohol- og rygepolitik på virksomhederne, så vil behovet for en stresspolitik blive mere end aktuelt i den kommende tid.

Jeg kunne ønske, at alle virksomheder i løbet af 2 år har en enkel og realiserbar stresspolitik.

Hvorfor?

Fordi stressniveauet er steget.
Fordi stress har så stor en indvirkning på livskvalitet, effektivitet, kreativitet og trivsel.
Fordi stress dermed ikke er til at komme udenom.
Og fordi stress, opdaget for sent, kan medføre alarmerende effekt, for den enkelte og for en virksomhed.

Hvordan?

Det, der adskiller en stresspolitik væsentligt fra en ryge- og alkoholpolitik, er at stress ikke er lige så let målbart og konkret som hhv. alkohol og røg fordi stress larmer ikke.
Da ryge- og alkoholpolitikkerne indeholder forbud, ville det jo være besnærende at sige, at det er forbudt at blive/være stresset.

Men dette er jo ikke realistisk.

Og da mange, når de tænker politikker, tænker forbud, skal der en slags kulturændring til, for at kunne skabe og implementere en stresspolitik på virksomhederne. Og jo også gerne i familierne!!

Så hvor jeg hermed afliver det at sætte forbud op mod stress, vil jeg gerne informere om, hvilke andre veje, der er at gå.

Der er nogle primære aspekter, der er de retningsgivende og bæredygtige aspekter i en stresspolitik. Nemlig:

Dialog om stress, hvilket vil sige, at virksomheden indføre accept og forståelse af stress, så det ikke opfattes som et tabu eller som et nødvendigt onde.
At reducere stress.
At have en formuleret handlingsplan klar, når stress opdages.
At tilegne sig viden, så den enkelte kan håndtere stress, og så der bygges en kultur op for at støtte, hvis/når stress bemærkes hos en kollega/medarbejder/leder.

Det vil være varierende, hvordan den enkelte virksomheds stresspolitik udfærdiges.
Vigtigt er, at en stresspolitik er enkel og overskuelig.
At den tages til revision mindst én gang årligt.
At alle ved, hvordan de kan søge hjælp, og hvor hjælpen kan hentes.

Uni Coaching og stresspolitik.

Når Uni Coaching er med til at udfærdige stresspolitik på en virksomhed, er der forskellige faser, der gennemgås, netop for at sikre, at det der bliver produktet på den enkelte virksomhed, er i overensstemmelse med virksomhedens værdier og ønsker, virksomhedens ressourcer og mål.
Man kan sige, at det at have besøg af Unicoaching i forhold til en stresspolitik er som at vandre i et landskab. Et landskab, hvor leder og medarbejderrepræsentant beskriver, hvad de oplever, og hvor Uni Coaching gør sig klart, hvad der er nødvendigt, og hvad der er muligt i dette landskab.

De aspekter, der altid vil drøftes og fastlægges, er:

Uddybelse af arbejdsforløb.

Fordi det mange gange kræver det, der kaldes en kulturændring at skabe og opretholde en stresspolitik, anbefaler Uni Coaching, at vi kommer til virksomheden og afholder 1-2 kursusdage for at få dialogen om stress i gang, så den samlede virksomhed og den enkelte medarbejder kan tage temperaturen på deres egen eventuelle stress, og så alle får en introduktion til de tegn og signaler, som stress fører med sig. Dette for at klæde den enkelte på, så man forstår/begriber, hvad stress handler om, og så man har redskaber og en ny og fælles forståelsesramme med hensyn til at håndtere stress.

Udover at redegøre for de fysiske, psykiske og sociale tegn på stress, som vil være absolut genkendelige for alle, vil kursusdage handle om, hvordan det er muligt at have en dialog om stress, i hverdagen. Mange ledere har med tiden udtalt, at de synes, at det er farligt at tale for meget om stress, for så bliver folk pludseligt alt for opmærksomme på det. Modsat kan man sige, at netop det, at der ikke er en kultur for at tale om stress, er endnu mere farligt, hvilket sygefravær og udbrændtheds – statistikkerne desværre er tydelige tegn på.

Mange virksomheder har en interesse i at aflaste og kompensere, når en medarbejder er stresset. Men alt for få er klar over, både som ledere og kolleger, hvordan de atter møder en person, der vender tilbage fra en sygemelding. Der opleves ofte en slags berøringsangst, hvor man får sagt lidt for kejtede ting, som “det var da godt, at du blev sygemeldt; du lignede også en hængt kat til sidst”, eller “er du så ovre det der stress nu”. . og det er jo velment nok, men mange, der vender tilbage, vil hyppigt fortolke sådanne kommentarer som knytnæveslag, velvidende at det ikke er afsenderens intention.

Den åbenhed, der er brug for med hensyn til stress, handler derfor om, hvordan man som kollega eller leder på naturlig vis kan tale om stress, kan være åbne for eventuelle justeringer i arbejdsgangen og har let hed ved at tale om det, der virker og det, der virker knap så godt. For alle voksne mennesker, selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men læs alligevel: har prøvet at være stressede. Og det er her, at den nye kultur skal bygges op. For vi er alle i samme båd.
Jeg ved det, du ved det, alle ved det. Alle ved vi, hvordan det er at være alt for fortravlet, at miste koncentrationsevnen og overskuddet, og derfor bør vi ikke være nedgørende eller dømmende over for andre, når de er stressede, men snarere på en naturlig måde, i tale og handling, kunne udvise den omsorg, som ethvert stresset menneske hungrer efter.

Dette aspekt er et af de allermest væsentlige aspekter i en ny og beriget antistresskultur, som vil være af stor meningsgivende karakter, indflettet i en stresspolitik.

Når en virksomhed har valgt at udforme en stresspolitik, og de ansatte har fået information om stress, har gennemført egen stresstest, har ny indsigt med hensyn til at håndtere stress hos sig selv og forholde sig til andres stress, udfærdiges politikken, klart og enkelt.
Det vil være af betydning at evaluere denne politik tid efter anden, og da mange virksomheder desuden vælger at have en stresscoach tilknyttet, som kommer forbi indimellem, sikrer man, at det som WHO kalder det moderne samfunds største udfordring, at blive fra døren.

Har du spørgsmål til priser, eller andre aspekter vedr. en stresspolitik, er du naturligvis velkommen til at henvende dig til Uni Coaching, hvor kontakten skal stiles til Christel Sonne Rasmussen / info@unicoaching.dk.