Som coach og som menneske mener jeg, at begrebet motivation er et af de mest givende og mest vigtige begreber at kende til og at kunne mestre.
At jeg postulerer dette, skyldes, at jeg bemærker, at evnen til at kunne motivere sig selv, og andre, i sit liv, er med til at igangsætte og opretholde udvikling og vækst, og er med til at sikre den tilfredshed, som jeg tror, at vi alle søger at indfri på vigtige livsområder.
Det kan efter min vurdering være forskelligt, hvad der motiverer os, afhængigt af, hvilken livsfase, vi befinder os i.
- Som børn motiveres vi bl.a. af at få vores behov indfriet, fysisk, psykisk som socialt.
- Som unge motiveres vi hyppigt af at føle os socialt anerkendte, af at dygtiggøre os og at ligne de andre.
- Som voksne motiveres vi alt afhængigt af vores livssituation. Er vi enlige, motiveres vi måske til at finde en partner. Er vi ledige, motiveres vi eksempelvis af at finde et job. Bor vi et sted, hvor der er larm og ballade, motiverer det os kanske til at flytte osv..
Selvom mange menneskers tilværelse minder om hinanden, er der forskelle.
Hvert eneste liv er unikt, og derfor kan det at motivere sig være en individuel ting, og det er grunden til, at der ikke findes én pointe, eller én strategi, der bare vil virke for alle, hvor som helst og når som helst.
Men at sætte sig for at lære sin egen motivationsstrategi at kende, så man selv kan sætte sig i gang og så man kan opretholde et sammenhængende flow, der giver tilfredshed og følelsen af sammenhæng, er en opgave, jeg mener, bliver vigtig for ethvert menneske på et eller andet tidspunkt. Man kan naturligvis selv vælge, om man vil gribe chancen for at lære om motivation, eller om man vil lade den flyve forbi.
Coaching er et af de mest effektfulde værktøjer til at lære noget mere om sin egen evne til at motivere sig.
Coaching kan guide dig til en enkel selvforståelse, så du bliver bevidst om, hvordan du kan motivere dig selv, både i en fastlåst situation og i mere almindelige situationer.
Hvorfor vente?
Hilsen
Christel
Læs mere på siderne om:
Tilbage til hovedsiden: